Hvide Sande Havn er en effektiv partner, som tilbyder havne- og servicefaciliteter der lever op til høje standarder og gør din hverdag i forretningen lettere.
Hvide Sande Havns primære målgrupper driver erhvervsmæssige aktiviteter, der genererer gods- og vareafgifter. Derved understøtter de bl.a. søtransport af gods, fiskeri, passagerer eller andre aktiviteter, der forudsætter havnenær beliggenhed.
Udover at være fiskerihavn, rummer Hvide Sande Havn også havneinfrastruktur til håndtering og transport af gods & bulk. Herudover leverer vi også dedikerede arealer specielt til offshore industrien.
Hvide Sande Havns placering er tæt på nuværende og kommende vindmølleparker i Nordsøen. Det gør for eksempel havnen attraktiv som O&M havn og basehavn for installationscrew.
”Vi løser det” – er vores tilgang til enhver opgave og til alle kunder.
Derfor arbejder vi proaktivt og innovativt på at skabe fleksible og kundetilpassede løsninger. Vi inddrager relevante partnere, så vi i samarbejde kan finde de effektive løsninger.
Det gør, at vi er konkurrencedygtige for både eksisterende og kommende kunder. Dette understøttes også af en lang række tilknyttede servicevirksomheder, der står klar til at yde en komplet, samlet service til brugere af havnen.
Hvide Sande Havn går forrest i lokalområdets bæredygtige udvikling ved at sikre sameksistens mellem havn og by. Vi ønsker at bidrage til åbenhed og god kommunikation med alle kunder og samarbejdspartnere.
Ved at investere i den grønne omstilling, samtidig med at havnen driver en økonomisk, effektiv og socialansvarlig forretning, der muliggør investering i havnens infrastruktur og arealer samt i udvikling af eksisterende og nye forretningsområder.