Hvide Sande Fiskeauktion – en del af Danske Fiskeauktioner A/S

 

Hvide Sande Fiskeauktion råder over en moderne auktionshal med 1.400 m2 kølerum. Fra auktionshallen sælger Hvide Sande Fiskeauktion al konsumfisk, hvilket sikrer en meget høj kvalitet. Fisk fra Hvide Sande er efterspurgt og værdsat i hele Europa.

 

Hvide Sande Fiskeauktion afvikler auktionen på internettet, hvor over 100 opkøbere fra Europa hver morgen byder på de landede fangster. En stor del af landingerne til auktionen er søpakkede, ferske fisk. Det vil sige fisk, som fiskerne sorterer, renser og iser ombord på kutterne. På nogle fartøjer er fiskekasserne forsynet med mærkater med oplysninger om fangstdato, fangststed og vægt. Oplysningerne følger fangsterne helt til fiskehandlerne eller til ompakningen hos eksportøren.

 

Hvide Sande Fiskeauktion er certificeret til at sælge en række konsumfiskearter under MSC – Marine Stewardshop Council. MSC-Certificeringen sikrer, at fangsterne stammer fra et bæredygtigt fiskeri og at det er muligt at spore fisken hele vejen fra fiskekutter til forbruger.

 

Læs mere om danske fiskeauktioner

DET DYNAMISKE FYRTÅRN

Hvide Sande Havn går forrest i lokalområdets bæredygtige udvikling ved at sikre sameksistens mellem havn og by. Vi ønsker at bidrage til åbenhed og god kommunikation med alle kunder og samarbejdspartnere.

Ved at investere i den grønne omstilling, samtidig med at havnen driver en økonomisk, effektiv og socialansvarlig forretning, der muliggør investering i havnens infrastruktur og arealer samt i udvikling af eksisterende og nye forretningsområder.