I Nordsøen ud for Hvide Sande er der planlagt og screenet flere havvindmølleparker i de kommende år. Hvide Sande Havn ligger tættest på dem alle og kan tilbyde kort sejltid, dedikerede kajanlæg og erfaring fra en række gennemførte offshore-projekter
Nordsøen Midt på 1 GW har Energistyrelsen haft i udbud med budfrist i maj 2026. Der var flere bydere ved fristen den 20. maj, og vinderen af parken forventes offentliggjort senest i januar 2027. Parken ligger ca. 20 km direkte ud for Hvide Sande og skal være i drift inden udgangen af 2032.
Nordsøen Syd på 1 GW er ligeledes i udbud hos Energistyrelsen, her med budfrist i efteråret 2028. Parken ligger ca. 30 km sydvest for Hvide Sande og skal være i drift inden udgangen af 2034.
Hvide Sande Havn er klart nærmeste havn til begge parker. Sejltiden fra Hvide Sande til parkerne er estimeret til under halvdelen af sejltiden fra nabohavnene Esbjerg og Thorsminde.
Over en driftsperiode på 30 år giver det en markant besparelse i mandskabstimer ved den daglige vedligeholdelse. Dertil kommer besparelser på fartøjstid og dieselforbrug - og en tilsvarende lavere CO2-udledning.

Hvide Sande Havn ligger desuden centralt i forhold til statens screenede områder til fremtidige havvindmølleparker. Det gælder blandt andet Nordsøen Nord, som tidligere har været i udbud, og som forventes udbudt af Energistyrelsen i løbet af 2026 og 2027.
Torben Lindberg Strømgaard
Business Development Manager, Offshore
Med sin beliggenhed, fleksible infrastruktur, erfaring fra tidligere offshore-projekter og brede palet af lokale servicevirksomheder kan Hvide Sande Havn tilbyde kajanlæg og arealer til blandt andet:
Nordsøen Midt og Nordsøen Syd har hver en kapacitet på 1 GW. Derudover er der mulighed for at overplante med flere møller, så den ekstra produktion kan anvendes til for eksempel Power-to-X.
1 GW svarer i grove tal til det årlige strømforbrug i 1 million husstande. Tilsammen kan de to parker dermed dække omkring 2 millioner husstandes årlige forbrug.

Nordsøen 1 er betegnelsen for det havvindsområde i Nordsøen, som Folketinget besluttede at sende i udbud. Området omfatter i dag udbuddene af Nordsøen Midt og Nordsøen Syd, som hver har en kapacitet på 1 GW.
Nordsøen Midt skal efter udbudsbetingelserne være i drift inden udgangen af 2032, mens Nordsøen Syd skal være i drift inden udgangen af 2034. Selve anlægsarbejdet ligger i årene forinden og forudsætter havnekapacitet til både komponenter, fartøjer og mandskab.
Havnen er bindeleddet mellem land og park gennem hele projektets levetid - fra forundersøgelser og byggefase til daglig drift og vedligehold. Beliggenhed, kajkapacitet, arealer og adgang til lokale servicevirksomheder påvirker både tidsplan og driftsøkonomi.
Jo kortere sejltid, jo flere effektive arbejdstimer offshore pr. dag. Kortere afstand reducerer mandskabstimer, brændstofforbrug og CO2-udledning, og effekten forstærkes, når den lægges sammen over en driftsperiode på op til 30 år.
For yderligere information og forespørgsler kontakt:
Torben Lindberg Strømgaard
Business Development Manager, Offshore
tlf. +45 2342 9521, mail: ts@hvshavn.dk