Nyhedsbrev september 2025
Velkommen
Velkommen til 2. udgave af vores nyhedsbrev. Tak for venlige bemærkninger om 1. udgave, der kom i juni. Vi vil bestræbe os på at leve op til forventningerne.
Vores formål er jo at fortælle brugere af Havnen og andre, der er interesserede i havnen om store og små begivenheder på Havnen.
Nyhedsbrevet rundsendes til en række mailadresser og distribueres også via vores hjemmeside. Hvis du som læser, gerne vil på maillisten, så giv et praj til os, se mailadressen sidst i nyhedsbrevet. Hvis du gerne vil være fri for at modtage nyhedsbrevet, så må du også gerne give os et praj.
Hvad sker der på havnen
De sidste par år har vi arbejdet på at få etableret en ny kaj på Vesthavnen. Projektet med kaj 109 har været i udbud i august, og nu har havnens bestyrelse godkendt, at vi kan gå i gang med anlægsarbejdet. Før byggeriet kan starte, skal vi dog lige have de nødvendige myndighedsgodkendelser på plads. Vi regner med, at kajen står færdig ved udgangen af 2026.
Havnen etablerede i foråret en ny flydebro på Otto Pedersvej, så der nu er en lille marina forbeholdt lystbåde. Vi har fra flere sider fået ros for initiativet. Det har også været en stor succes hen over sommeren og bidrager til at Otto Pedersvej er et attraktivt samlingspunkt for lokale og besøgende.
Der er etableret forbedret belysning ved centrale arbejdsområder, herunder dieseludlevering, industrikaj og trawlstræk, hvilket bidrager til øget sikkerhed og bedre arbejdsvilkår for fiskerierhvervet.
I august blev der lagt ny asfalt på kaj 81 og kaj 81a for at forbedre vilkårene for dem der arbejder på kajerne.
De udfordringer vi har haft med Eiva-bøjen ser nu ud til at være løst i samarbejde med leverandøren, og bøjen har de seneste måneder fungeret perfekt.
For at imødekomme et stigende behov for flere p-pladser på Beddingsvej ved Hvide Sande Shipyard, er der planlagt flytning af 5 redskabshuse, der gør det muligt at udvide det eksisterende P-pladsområde. Flytningen forventes tilendebragt i løbet af oktober.
Lejerne af redskabshusene ved Tyskerhavnen er blevet kontaktet med henblik på at rydde op omkring husene og udbedre de bygninger, der trænger til en kærlig hånd. Havnen vil løbende følge op for at sikre, at arbejdet skrider frem som planlagt.
Vinterbaderne har efterspurgt en lille tilbygning til eksisterende omklædningshus, hvilket havnen har imødegået. Arbejdet igangsættes hurtigst muligt.
Afvandingsslusen har indvendigt gennemgået en større renovering og fremstår nu helt nymalet. I løbet af kort tid vil de gamle gulvklinker blive renset ned, så de også fremstår i meget flot stand.
Vi har etableret miljøstationer på vores natparkeringsarealer, som vi synes fungerer rigtigt godt, samtidigt med at det understøtter vores affaldssortering og styrker havnens miljøprofil.
Nøgletal august 2025
Der er fremgang i den landede mængde af industrifisk i de første 8 måneder, fra 21.200 ton i 2024, til 29.500 ton i 2025.
Landinger og værdi af fiske til auktionen er der i de første 8 måneder reduceret i forhold til 2024, næsten en halvering af landet mængde. For rejefiskeriet er der landet 25 % i forhold til samme periode siden sidste år.
I mængden af gods over kaj, er der en nedgang på 9.000 ton i forhold til 2024, i 2025 er der losset 90.000 ton over kaj.
Byggematerialer, skærver og grus er den dominerende kategori i 2025.
Uventede gæster i Hvide Sande Havn
Som de flest nok har set i dagspressen og nyhederne var Hvide Sande Havn i juli og august omdrejningspunkt for en sag, hvor et tilsyneladende restriktionsbelagt fartøj fra den russiske skyggeflåde søgte nødhavn. Ifølge EU-lovgivning er det forbudt at modtage restriktionsbelagte fartøjer.
Skoleskibet SHTANDART (en kopi af Peter den Stores træskib på 17-hundrede tallet) anløb den 28. juli Hvide Sande Havn, da det havde knækket et beslag der holdt stormasten på skibet. Derfor var det en berettiget anmodning om nødhavn. Skibet afgik igen den 30. juli efter at have fået udbedret skaderne.
Selvom der fra flere sider var nogen der ville have det til at fremstå som om, at havnen havde handlet ulovligt, var vi ikke i tvivl om at det var helt i overensstemmelse med lovgivningen, at skibet kom ind i havnen. Det er også fastslået fra myndighedernes side at havnen handlede helt lovligt.
Hvide Sande Havn har haft en løbende dialog med myndighederne om sagen og har fået ros for den proaktive tilgang vi har haft til sagen.
Sagen har dog givet anledning til at vi har skærpet retningslinjerne for at sikre at restriktionsbelagte skibe ikke anløber Hvide Sande Havn, og at vi er i dialog med myndighederne om, hvordan sådanne skibe håndteres.
Vidste du at, udbuddet af de nye havvindmølleparker ud for Hvide Sande går i gang i løbet af efteråret
Turisme i 2025
En af de vigtige aktiviteter for Hvide Sande Havn er turismen, og derfor er det også dejligt at se her fra Blåtårn, at der har været god aktivitet i byen. Vi lever i en urolig verden, men netop derfor er roen, hyggen og aktiviteten i Hvide Sande så dragende.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der er en del natparkering på Havnen, og der har været flere autocampere i 2025 end der var i 2024. Men det er også indtrykket fra overnatningsbureauer, at der har været lidt flere gæster. Juli måned har været præget af ret mange danskere og de seneste måneder har det været tyskerne, der har præget gadebilledet.
Det har ikke været uproblematisk, at klapbroen over Kammerslusen blev renoveret her i september. Det har givet meget trafikkø midt i byen, og nogle butikker har været noget præget heraf. Heldigvis skulle broen nu være klar til 20 år mere.
Der er heller ingen tvivl om, at parkeringsforhold og skiltning nok godt kan optimeres. Parkeringsforholdene bliver nok aldrig perfekte, men Hvide Sande Havn har inviteret kommunen og Hvidesande.by til en drøftelse for at finde ud af, hvad der kan gøres. Allerede i foråret fik vi nogle gode ideer, men er der blandt læserne nogle ideer, så hører vi dem gerne.
Hennings anekdoter:
Sumajabugten
Sumajabugten i Mamrelund er mest kendt som liggeplads for husbåde. Bugten ligger mod øst i Mamrelund, hvor der er udsigt over Ringkøbing Fjord, men hvorfor hedder det egentlig Sumajabugten?
I perioden fra 1980 til 2000 gennemgik fiskeriet i Hvide Sande – ligesom i resten af Danmark – en markant forandring. Indførelsen af EU’s kvotesystem og nationale reguleringer gjorde det tydeligt, at flåden var for stor i forhold til de tilgængelige kvoter. Ophugningsordninger blev derfor et centralt redskab: mange kuttere måtte lade livet, ofte med tunge konsekvenser for de familier, der havde haft fiskeriet som eksistensgrundlag. Kajerne, som tidligere var fyldt med fartøjer, blev gradvist domineret af færre, men større fartøjer.
I Hvide Sande fandt der også ophugning af skibe sted. I den østlige del af Mamrelund blev der oprettet et særskilt område til en virksomhed med speciale i skibsophugning. I 1990’erne blev der ophugget adskillige fartøjer her, herunder både fiskefartøjer og andre typer skibe.
Det sidste fartøj der blev ophugget, var ”SUMAJA” fra Nexø, men desværre gik virksomheden konkurs, og ophugningen blev ikke færdiggjort.
Hvide Sande Havn stod derfor med et skrog, uden ejer. Overbygningen var fjernet, der var kun skroget tilbage. Skroget der lagde ved kajen, var desværre læk, og krævede opsyn fra havnevagten. Når skroget var ved at være fuld af vand, skulle der pumpes med dykpumper for at forhindre, at skibet sank. Efter nogle år blev det besluttet, at havnen skulle finansiere den endelige ophugning af skibet, og skroget fra SUMAJA blev endelig hugget op.
Og derfra kom navnet Sumajabugten.
Efter at Holmsland Kommune i 2001 havde overtaget havnen fra Statshavne administrationen, blev der mulighed for at ændre anvendelsen. Sumajabugten blev udlejet. Bugten blev uddybet, og der blev indrettet liggeplads til husbåde.
Husk at, næste nyhedsbrev kommer til januar. Har du forslag til indhold er du velkommen til at skrive til Mogens på mp@hvshavn.dk
Fiskeriet, Hvide Sandes DNA
Fiskerne i Hvide Sande har altid været vant til at klare sig i modvind – bogstaveligt talt. Før i tiden handlede det om vejret. I dag handler det i høj grad også om regler, brændstofpriser, og miljøkrav. Især det sidste skaber mange myter, der ikke har hold i virkeligheden.
Trawlfiskeri har ofte været udskældt som en trussel mod havmiljøet, men billedet er langt mere nuanceret, end mange tror. Omkring to tredjedele af den danske havbund bliver aldrig berørt af bundslæbende redskaber, og det trawlfiskeri, der foregår, er koncentreret på forholdsvis små områder. Faktisk sker tre fjerdedele af al trawlfiskeri på blot ti procent af det danske havareal. Trawlfiskeriet foregår primært på sand- og mudderbund, der er mere robuste end f.eks. områder med stenrev.
Forskning viser, at påvirkningen på havdyrene i de berørte områder er begrænset, typisk omkring seks procent, og at havbunden har en stor evne til at gendanne sig efter påvirkning. De steder, hvor man ser døde havområder uden liv, skyldes det oftest iltsvind forårsaget af næringsstoffer fra land og ikke trawlfiskeri.
Derudover fiskes der kun med bundtrawl på dybere vand fra cirka 15–20 meter og ud, hvilket betyder, at trawlet ikke påvirker ålegræs, som kun vokser i lavt vand. Nogle arter som søfjer og søanemoner er mere følsomme, og derfor er der indført særlige reguleringer og lukkede områder, hvor trawlfiskeri ikke er tilladt.
Samlet set tegner det et billede af en fangstmetode, der er underlagt stramme regler og konstant teknologisk udvikling for at mindske miljøpåvirkningen, samtidig med at den udgør en stor del af dansk fiskeri.
Når talen falder på klimaaftryk fra vores mad, skiller fisk sig tydeligt ud som en af de mest bæredygtige kilder til protein.
Selvom fiskeriet bruger brændstof, ligger udledningen markant lavere end ved produktion af kød på land. For eksempel udleder et kilo torsk fanget i Nordsøen med trawl typisk mellem to og fem kilo CO₂, mens svinekød ligger på omkring seks til otte kilo, og oksekød kan udlede helt op til 25–35 kilo CO₂ pr. kilo kød.
Ser man på pelagiske arter som sild og makrel, er klimaaftrykket endnu lavere – ofte under to kilo CO₂ – hvilket gør dem til nogle af de mest klimavenlige proteiner, vi overhovedet kan spise. Samtidig kræver fisk ikke landbrugsjord, gødning eller store mængder ferskvand, hvilket yderligere understøtter billedet af fisk som en central del af en mere bæredygtig fødevareforsyning.
Fiskeriet i Hvide Sande er mere end bare et erhverv – det er en livsnerve, der gennem generationer har skabt arbejdspladser, kultur og identitet langs Vestkysten.
De lokale fiskere har vist, at de kan tilpasse sig både naturens kræfter og de mange krav, som samfund og politikere stiller, og samtidig levere en af de mest klimavenlige fødevarer, vi kan sætte på bordet. Det er en styrke, vi som lokalsamfund kan være stolte af.
Samtidig er det også en opgave for os alle at sikre, at fiskeriet fortsat har en plads i Hvide Sande – ikke kun som et erhverv, men som en del af byens sjæl. Hvis vi fastholder fiskeriet her, fastholder vi også en aktiv og levende havn til gavn for byen og lokalområdet.
Vidste du at d. 1. januar 2026 er det 25 år siden Holmsland kommune overtog Hvide Sande Havn
Sluseøen
Midt i oktober igangsættes et spændende udbud her i Hvide Sande, hvor der bliver mulighed for at byde på Sluseøen her midt i Hvide Sande. Det er et projekt, der også har været talt om, og som indgår som et centralt element i den strategisk-fysiske udviklingsplan fra 2020 og i helhedsplanen for Hvide Sande fra 2024.
Hvide Sande Havn vil udleje godt 6.000 kvm, og det er vores håb, at der på arealet kan blive butikker, ferielejligheder, hotel eller kontor. Det er vigtigt, at byggeriet også bliver et aktiv for Hvide Sande. Vi håber derfor, at byggeriet også vil have et indhold, hvor den almindelige borger på en eller anden måde kan have glæde af byggeriet.
I udbudsmaterialet lægger vi op til et byggeri i op til 4 etager. Vi antyder dog også, at der kan bygges i op til 7 etager, men det kræver en nærmere dialog med kommunen. Det vil betyde, at der bliver tale om et lidt slankere byggeri, og derved vil der blive et bedre udsyn over havnearealerne fra Søndergade. Derudover vil der ikke være væsentlige nabogener, og på den anden side af Søndergade er der også et højt byggeri, så det kan på mange måder være en fordel at bygge i højden.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der er tale om et støjudfordret område. Der skal derfor i forbindelse med et byggeri findes løsninger, som afhjælper den støj, der kommer fra Søndergade og fra nærtliggende virksomheder.
Byggeriet skal hæves, så ejere af byggeriet kan være trygge ved, at der ikke kommer vand ind selv under kraftige storme.
Endelig vil vi selvsagt lægge vægt på, at der bliver tale om et pænt byggeri. Byggeriet får en central placering, og derfor skal det være et byggeri, som alle kan være tilfredse med at se på.
I tilknytning til byggeriet opfører kommunen en svingbro fra Bredgades forlængelse og hen til det sydvestlige hjørne af Sluseøen, ligesom kommunen også etablerer en ”Byens Plads”, der vil fungere som et torv på arealet mellem Cafe Gaflen og Kammerslusen.
Vi håber, at byggeriet vil have følgende fordele for byen:
1) Der bliver en bedre sammenhæng mellem nord og syd.
2) Der bliver mulighed for alle for at få glæde af byggeriet
3) Byggeriet bliver et pænt og naturligt midtpunkt i byen
4) Der bliver flere muligheder for oplevelser i Hvide Sande
Vidste du at aktiviteter på Hvide Sande Havn havde direkte og indirekte betydning for 1.496 årsværk i hele Danmark i 2024.
Tillykke med jubilæet til Seasight Group
2025 har været et mærkeår for Seasight Group, som fyldte 75 år, og derfor også havde åbent hus sidst i august måned.
Virksomheden er en af de længstvarende kunder for Hvide Sande Havn og virksomheden har alle dage været en afgørende del af Havnens identitet – som havn.
I 1950 hed virksomheden Hvide Sande Skibs – og Bådebyggeri, og dengang var opgaven byggeri og reparation af fiskerkuttere. Virksomhedens første direktør var Carl Erik Kristensen, og efterkommere af ham har indgået i ledelsen siden dengang.
Frem til 80erne var fiskeriet klart den vigtigste aktivitet, men som mange andre virksomheder i Hvide Sande viste den også en formidabel evne til at tilpasse sig nye markeder og virkeligheder. I 80erne begyndte man at producere de første stålskibe.
I løbet af 90’erne hvor faldende kvoter og stop for nybygninger i fiskeriet, gjorde det svært for danske værfter, satsede Hvide Sande Skibs – og Bådebyggeri på bygning af specialskibe og tiltrak de første offshore vind aktiviteter. Mange værfter i Danmark, lukkede med Hvide Sande Skibs- og bådebyggeri overlevede på nytænkning, kvalitet, fleksibilitet og specialisering
Mit eget første personlige indtryk af værftet fik jeg, da man i 1993 leverede en stor fregat til Tivoli. Da skibet bare skulle ligge i Tivolisøen kunne det faktisk ikke rigtig sejle, og derfor foregik det meste af transporten fra Hvide Sande på en pram. Det sidste stykke i København foregik i løbet af fire nattetimer på en langsomt kørende blokvogn i byens trafikerede gader. Til sidst løftede en kran det over hegnet ind i Tivoli, mens nattevandrere kunne se noget så sjældent som et svævende skib. Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri kunne mange forskellige ting!
Man begyndte også at producere færger, og sidst i 90erne begyndte man at producere CTVere til betjening af havvindaktiviteter. Og i dag består virksomheden af Hvide Sande Shipyard, Seasight Solutions, Seasight Davits og Hvide Sande Agency and Supply. Sidstnævnte virksomhed har en vigtig opgave for Hvide Sande Havn som agent, stevedoring og last og lodsning af skibe i Hvide Sande Havn.
Siden opstarten i 1950 er der blevet så mange andre typer aktiviteter og dermed indtægtsmuligheder for Hvide Sande Havn. Turisme har også for havnen stor betydning, og havvind vil formentlig også få stigende betydning i de kommende år. Men netop derfor er det vigtigt, at der også er plads og imødekommenhed over for de aktiviteter, som gennem årene har været med til at forme Hvide Sande Havn, og her er Skibs- og Bådebyggeriet – Seasight Solutions en vigtig aktør og det er den dag i dag med afstand den virksomhed, der skaber mest beskæftigelse på Hvide Sande Havns arealer.
Tillykke med jubilæet.
Ud af de 1.496 årsværk var de 670 årsværk i Ringkøbing-Skjern kommune.
Nytårskur 2026
Fredag den 16. januar 2026 fra kl. 12.30-16.00 er der Nytårskur i Fiskeriets Hus – og du er inviteret.
Nytårskuren arrangeres i samarbejde med Sydvestjysk Fiskeriforening og HSSG. Der vil være mulighed for at høre om årets gang hos fiskeriet og hos havnen og så vil der være oplæg fra Svend Brinkmann, der er professor i almenpsykologi på Aalborg Universitet, og som er kendt for flere bøger og som også er en ivrig samfundsdebattør.
Deltagelse i selve arrangementet vil være gratis.
Der vil senere komme en formel invitation ud, men hvis du skriver til mailadressen bagest i nyhedsbrevet kan du allerede nu sikre dig plads. Arrangementet er åbent for alle interesserede.